Helt kort

Skovene omkranser Oksbøl og Vrøgum til den ene side af byerne, og bevæger du dig gennem dem vestpå mod Vesterhavet – der kun ligger 12 km væk – kan du nyde det skønneste hedelandskab på vej forbi Filsø. Byernes omkring 3.000 indbyggere mangler altså ikke muligheder for at bevæge sig i naturen – om det er på gåben med hunden, på cykel, til hest eller noget helt andet.

Fun facts

Da Oksbøl var Danmarks 5. største by

I årene efter 2. Verdenskrig voksede Oksbøl til at blive en af Danmarks største byer, da staten etablerede en flygtningelejr for de tyske flygtninge efter krigen. Da lejren var størst husede den 36.000 flygtninge.

Mød borgere fra Oksbøl og Vrøgum Byfortællinger fra Oksbøl & Vrøgum

Byfortælling

Naturen lige udenfor døren

- Lena og Carsten

Byfortælling

Paradis for børn og unge

- Leif Erichsen

Byfortælling

Drømmebolig og ønskejob

- Linda og Thomas

Dyrk din interesse i fritiden

Oksbøl og Vrøgum er en højborg for foreningslivet i det vestjyske. Med egen sportspark med haller og svømmehal er der et stort udvalg til familien, lige meget om man ønsker at dyrke gymnastik, spille fodbold eller padeltennis.

 Foreningerne dækker over både sportsforeninger og foreninger i bredere forstand. Byernes borgerforeninger driver sammen med byernes øvrige foreninger og frivillige den engagerede udvikling af Oksbøl og Vrøgum.

Byfortælling: Lena og Carsten

Rammen om et trygt familieliv

Lena og Carsten valgte Oksbøl til, da de vendte hjem til Danmark efter flere år i Mellemøsten. De trygger rammer for børnene Magnus, Emma og Thilde og naturen omkring Oksbøl blev afgørende for deres valg.

”Vi har kort til stranden, så ofte kører vi et smut derud bare for at spise aftensmad på stranden. Byen ligger i kanten af skoven, hvor vi cykler og går ture.”

– Lena Frederiksen

Byfortælling: Leif Erichsen

Et liv med børn og unge

Leif har været engageret i miniklubben og Samuelsgården, siden hans egen datter begyndte i skole. Sammen med mange andre ildsjæle har han været med til at skaffe alt fra busser over klappedyr til crossere og guitarer til klubbernes børn og unge.

20+

butikker og
erhverv

35+

foreninger

25

minutter fra
Esbjerg

Byfortælling:

Det rigtige hus på landet

Det var drømmejobbet, der bestemte, at det blev Vestjylland, men det var drømmehuset på landet, der gjorde, at det blev Oksbøl. Linda og Thomas bor med to børn lige udenfor byskiltet, og de nyder alle byens tilbud.